wunderkammer

Drive in-show byder på hidsig abe og blød porno

Som gæst bliver man udsat for bøvs og overgreb i et nyt, mørkt show.


Af Birgitte Kjær

En mand i hvid overtræksdragt med gråtsminket abefjæs og hugtænder kommer flyvende gennem mørket, mens han udstøder abrupte hyl, så man ikke er i tvivl om, at han er nært beslægtet med de hidsige bavianer i Zoo.

Han svinger sig i bildæk, der hænger ned fra loftet og springer ned på toppen af en skrammet bil. Inde i bilen hviner en ung kvinde og klynger sig til sin kæreste. Aben prøver med en lang plastikstang at pirke til det unge par gennem vinduet, og de forsøger febrilsk at rykke væk, så abens lange arm ikke kan nå dem.

Kvinden og manden er besøgende i Wunderkammer. En underjordisk bilkirkegård med live performance. I enorme kælderlokaler på Carlsbergområdet kan man fra torsdag-lørdag gå ned i det mørke dyb og få sig en anderledes kunstoplevelse.

wunderkammer drive-in

 

Gaffertape og lej et lig

Bag den særlige udstilling/forestilling står Sam Moore og Luke Cooper, der lærte hinanden at kende til danskundervisning.

Sam Moore er australier og har tidligere arbejdet som grafiker for tv-stationer og instruereret kortfilm, mens Luke Cooper kom til Danmark fra England for et års tid siden efter at have arbejdet for teaterkollektivet Shunt i London i en årrække.

Her gjorde han sig erfaringer med at opsætte performancekunst-shows, og nu vil han gerne producere noget lignende i København.

For 90.000 kroner fra Statens Kunstråd har duoen købt gaffertape og projektorer, mens udlejningsfirmaet 'Lej et lig' har doneret biler og arbejdskraft og Øksnehallen har udlånt lys, røgmaskiner og kabler.

Og via folk de har mødt til 30-årsfødselsdage, via nettet og kæresters barndomsvenner eller på gaden, har de nu sammenstykket et internationalt hold af kunstnere, der hver har fået et bil-lig stillet til rådighed.

 

Bilkirkegård

wunderkammer drive-in

Den aften IBYEN.dk besøger kælderen, bliver aftenens show introduceret af Luke Cooper, der som en steward før rejsen udpeger nødudgange og påminder om, at rygning er forbudt.

Så går lyset ud, og kælderen bliver ualmindelig mørk. Heldigvis kommer en mand med lommelygte og fører an gennem de enorme kældergange og ud i den højloftede, underjordiske sal, som er omdannet til en sær bilkirkegård.

På endevæggen hænger en kvinde i en elastik og kastes hid og did, mens hun forsøger at hænge fast på køleren af en projiceret biljagt op og ned ad San Franciscos stejle gader. Med ét skifter scenen og musikken, og pludselig svømmer hun dybt under vandet blandt havdyr.

Da rulleteksterne går på, klapper de fremmødte af den hæsblæsende optræden og søger ud i mørket efter nye oplevelser.

 

Blow job
Seks gæster kryber ind bag i en sortmalet postbil og sætter sig. Lyset slukkes og på forsædet kravler en mand ind. Efter ham følger en kvinde klædt i en sort stram kjole og similihalskæde. Gennem gitteret, der skiller forsæderne fra lastrummet, kan vi se hendes lange røde negle.

»Skal du ikke have frakken af?«, spørger hun manden. Og går uden yderligere indledning i gang med at give ham, hvad man må formode er et blow job. I hvert fald stønner manden tilfreds og udbryder »tak, tak«, da hun rejser sig op. Publikum fniser lidt forlegent. Hvad er det her for noget? Hvordan skal man reagere?

Showet og rammerne er så usædvanlige, at det er svært at finde sine ben.

Så er det videre til næste bil i mørket.

 

Tidsrejse med enhjørninge

wunderkammer drive-in

Welcome to the Wunderkammer«, kvidrer en brunlokket kvinde, mens håret bopper op og ned. Hun har en polkaprikket cardigan og struttende nederdel på og byder på vodka i sin dekorerede minibus, hvor man kan tage på en tidsrejse.

I forruden viser en film en svævende lyserød buddha, mens en pige i undertøj temmelig beruset kravler rundt på gulvet, mens gæsterne befippet prøver at lade hende komme til. Pludselig mander hun sig op, klæder sig på og styrter på arbejde – ud af bussen.

Majorie i polkaprikker kommer ind og spørger om, vi har mødt hendes barnebarn fra fremtiden?

Og viser os så sit strålende rene køkken, mens et fransk 50'er nummer triller af sted.

Pludselig sprænger en atombombe i forrudens film. Majorie går i kramper og tiden skifter igen.

Bilen stopper og tager en blaffer op. Det viser sig at være ham, der åbenbart ejer bussen. Og han vil vise os et diasshow med sine fund fra tidsrejserne. For eksempel en enhjørningefarm i Australien, DNA-ærter og kraniet af en abeprinsesse.

Og så anbefaler han, at man får sin krop modificeret. Det har han nemlig selv haft stor glæde af, siger han og runder af med en serie fotos af, hvordan han selv har set ud gennem tiderne.

wunderkammer drive-in

 

Porno i forruden
Så zapper gæsterne igen videre.

Et lyserødt lys strømmer ud fra en personbil. Når man kommer tæt på, viser det sig at være lyserød hud. Og når man sætter sig ind, opdager man, at det er en film med gammeldags porno, der kører i forruden sammen med soundtrack som 'Wicked Game' af Chris Isaak.

En kombination af drive in og pornobiograf tilsat pop. Og lige som man er faldet helt ned i sædet og slapper af med akrobatikken i forruden, slår en eller anden helt tæt på en larmende bøvs.

Sidder der nogen på bagsædet? Hvor pokker kommer lyden fra?

Så kommenterer fyrens stemme på musikken og videoen til, hvor supermodel Helena Christensen går på en strand.

»Åh ja, hun er lækker. Og for the record: jeg har været der«, lyder det lummert.

Lige intimt nok. Så er det ud igen.

wunderkammer drive-in

 

Undrende fra starten
»Da jeg sang med på 'I Touch Myself', sagde stemmen 'Ah… jeg rører også ved mig selv'« fortæller gæsten Sara Kvetny, som også har taget en tur i bilen.

»Jeg har været meget undrende fra starten. Jeg tænkte 'hvad fanden er det her for noget?' Det er hverken en udstilling eller teater. Det er en blanding«, tilføjer ledsageren Kasper Rasmussen.

»Jeg er bestemt ikke skuffet. Det er rart at opleve noget anderledes«.

Ude i foyerens bar spiller en dj, mens gæster sunder sig med en øl eller papkrus med cola på de interimistiske bræddebænke. I baren står Luke Cooper og serverer.

»Mange finder traditionelt teater intimiderende. Det her kan åbne op for andre målgrupper. Så vi prøver at overtale Statens Kunstråd til at give os midler til at lave mere«.

Men på sigt vil Wunderkammer være selvkørende, forklarer Luke Cooper.

»På Shunt havde vi 3.000 gæster om ugen, og hvis vi med vores miks af kunst, performance, dj's og livebands kan skaffe gæster nok og tage en halvtredser i entré her, så kan det også lykkes«.