Wunderkammer Theatre Company

Få en bærende statistrolle i performance-installationen ØMME DUPPER

Få en bærende statistrolle i performance-installationen

ØMME DUPPER

Forestillingen

Performance-installationen ØMME DUPPER sætter fokus på hverdagen. Den hverdag vi kender så godt – ja faktisk så godt, at der er ting og situationer, vi slet ikke lægger mærke til længere. I ØMME DUPPER vil vi både sætte fokus på handlinger, som vi alle udfører, og på handlinger, der kan være med til at vende den kendte hverdag på hovedet.

Som projekt blander ØMME DUPPER over 48 timer interaktiv performance, installation, koreografi og teater for derigennem at sætte fokus på hverdagens langsomhed og skønhed, som ellers ofte overses.

 

Din rolle

For at gøre historien om de forskellige hverdagssituationer så virkelig og autentisk som mulig, har vi brug for din hjælp. Sammen med 2 skuespillere vil du medvirke i forskellige hverdagssituationer. Du kan som frivillig deltage i små koreografier, små teatrale scener, interagere med publikum gennem samtale og handling eller fungere som levende statue i forskellige installationer. Dette betyder, at du som frivillig f.eks. vil deltage i mindre dansekoreografier, agere en særlig rolle, som et mærkeligt væsen eller en nonne, eller sove i udstillingen som en del af installationen. Vi vil i fællesskab finde en rolle eller funktion, der passer til dig.

Holdet bag
Projektet produceres af LUCKY MOTEL og iscenesættes af instruktør Petra Berg Holbek og scenograf Sigrid Bennike, der har flere anmelderroste samarbejder i bagagen. Den nyskabende lydkunstner Ane Østergaard kreerer forestillingens musikalske univers.

Du vil opleve:

  • En unik mulighed for at være med i en teaterforestilling, og få en uforglemmelig oplevelse.
  • Møde en masse søde og dygtige teaterfolk.
  • Få indflydelse på en yderst vigtig og interessant forestilling.
  • En teaterforestilling bag kulisserne.
  • Vi kan ikke give løn, men vi garanterer, at du får en fantastisk oplevelse, som du aldrig vil glemme.
  • Se din egen hverdag i en helt ny og spændende kontekst.

 

Praktisk:

Spillested: Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
Tid:
1.-3.juni 2012. Du skal som frivillig ikke indgå i alle 48 timer, men indgå i ca. 7 forløb af 1 times varighed.
Omfang:
Der vil være prøver 3 aftener i maj i tidsrummet 19.30-22.00.

Informationsmøde: d. 17/4 kl. 19.00 på Overgaden – Institut for Samtidskunst

Tilmelding:

Er denne uforglemmelige oplevelse noget for dig, så kontakt koordinator Lea Nielsen på tlf. 27623314 eller leprni@hotmail.com senest d.30.03. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere spørgsmål, eller til at se mere på facebook.com/teaterluckymotel.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsner

fra holdet bag Lucky Motel

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *